TV2 hånes efter SMS-ændringer

Skrevet af Michael Lauritsen

09/11/2013

Mest læste i dag

- Da du har stemt på en anden, end ham vi helst ser vinde, beder vi dig forsøge igen med en anden kode. Mvh TV2. 

Sådan er ordlyden i en fiktiv SMS, som lige nu cirkulerer på Facebook. SMS 'en er en reaktion imod TV2's beslutning om at ændre SMS-koderne midt under aftenens udgave af Vild med Dans.

SE OGSÅ: Dramatisk danseaften: Allan videre - Mathilde Norholt ude

SMS-finten skabte stor debat på de sociale medier om, hvorvidt det var et forsøg på at omgå reglerne og komme af med Allan Simonsen, som har opnået kultstatus langt ud over TV2's seerskare.

TV2's underholdningschef, Gitte Madsen, forsvarer ændringerne over for tv2.dk. 

SE OGSÅ: Allan danser videre trods SMS-ændring

- Det er enormt vigtigt at holde fast i, hvad vi gjorde. Vi har på ingen måde ændret reglerne. Vi har ændret nogle bogstaver. Det er forholdsvis udramatisk for os. Det var vigtigt for os at korrigere de vilkår, der var i forhold til, om man skulle se programmet eller ej for at give sin mening til kende igennem sms-stemmer, siger underholdningschef Gitte Madsen til vmd.tv2.dk.

Hun vil ikke kommentere, hvorvidt det kunne aflæses på resultaterne, at TV2 ændrede bogstaverne.

SE OGSÅ: Laudrup: Så slemt står det til med Claudia

Ændringerne betød, at der blev indført et maximum på fem stemmer pr. telefon. Samtidig skulle man ikke længere skrive parrenes initialer, hvis man ville stemme på dem. I stedet skulle man skrive parnummeret.

 TV2 erkendte i aftes i en officiel udmelding, at ændringerne var konsekvensen af 'de seneste ugers usædvanlige aktivitet og opmærksomhed omkring sms-afstemningen på Vild med dans.':

'Den tiende sæson af 'Vild med dans' er en af de stærkeste og mest markante i flere år og på TV 2 er vi taknemmelige for det forsatte store engagement, som seerne ligger i at være en del af programmet.

Som naturlig konsekvens af de seneste ugers usædvanlige aktivitet og opmærksomhed omkring sms-afstemningen på Vild med dans, har TV 2 Underholdning besluttet at ændre sms-koderne og sætte et loft på max fem sms’er pr telefonlinje.

Denne justering gælder fra aftenens program og sæsonen ud. Dette gør vi for at understrege vores stærke ønske om en retfærdig afstemning for alle par i seerafstemningen. Og fremfor alt, for at signalere, at Vild med dans er for de 1,2 millioner engagerede seere, der hver fredag følger med på skærmen hjemme i stuen.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I FULD STØRRELSE: