TV2 og DR markerer undertekster på en ny måde

Nu bliver det lettere for seerne at vide, når en tv-udsendelse er med undertekster.

DR og TV2 er blevet enige om at lancere det nye tegn, [=], på skærmen og i programoversigter for at markere, at der findes undertekster til et program, hvad der gør til rigtig mange udsendelser.

Den nye markering for tekster indføres som en fælles markering af tekstnings-muligheden, efter at der over årene er opstået forvirring hos mange seere, når det gælder undertekster.

- Langt de fleste danske programmer - herunder flere og flere direkte programmer - tekstes, men vi oplever ofte, at seerne ikke er opmærksomme på muligheden for at få tekster på skærmen. De tidligere betegnelser for tekstning har været med til at skabe forvirring, og det nye ikon kan være med til at sikre større bevidsthed om tekstning i de mange programmer, hvor tekstning er en mulighed, siger seernes redaktør på TV2, Lars Bennike.

Det nye symbol lanceres i morgen og vil kunne ses ved tekstning for hørehæmmede og generel tekstning via tekst-tv.

Du kan se symbolet i stor størrelse nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV