TV2 sætter fokus på bandekrigen

Mens bandekrigen hærger sætter TV2 fokus på emnet.

I to dokumentarer om bandemedlemmerne Lille A og Brian Sandberg giver TV 2 et historisk indblik i miljøet og nogle af de konflikter, der har præget bandekrigen. De to dokumentarer vises onsdag den 10. april og torsdag den 11. april og lægger op til en debat om den aktuelle bandekrig.

Peter Grønborg er vært, og debatten, der livetekstes, sendes fra København umiddelbart efter dokumentaren torsdag den 11. april. Her mødes justitsminister Morten Bødskov (S), politi, socialarbejdere, tidligere og nuværende bandemedlemmer og forældre for at diskutere, hvad vi gør ved banderne, lovløsheden og konflikterne, der har spredt sig til flere byer uden for København, blandt andet Køge, Odense og Aalborg.

Det er første gang, Abde Benarabe, også kaldet Lille A, står frem på tv og fortæller sin historie. Han har ifølge politiet i mange år været en af lederne af indvandrerbanden på Blågårds Plads på Nørrebro i København.

I det andet program fortæller den tidligere HA-rocker Brian Sandberg og Lille A om deres helt usædvanlige venskab, der opstod på tværs af banderne, og som var stærkt medvirkende til en optrapning i den københavnske bandekrig.

Dagens Gossip

Dagens TV