Tvangsindlagt mand stak af i taxa

Fyns Politi måtte natten til mandag ud og lede after en mand, som var blevet tvangsindlagt på Odense Universitetshospital.

Manden blev klokken kvart over to kørt på hospitalet, fordi han havde indtaget for mange piller. Men pludselig var manden væk.

- Vi spurgte os selv, hvordan man slipper væk fra OUH på det tidspunkt og kontaktede så taxaselskaberne, siger vagtchef Lars Thede til fyens.dk.

Det viste sig at være en god idé. Manden havde prajet en taxa.

Politiet kunne efterfølgende hente ham på den adresse, han var blevet bragt til.

Dagens Gossip