Tvillinge-boom på retur

Fra 1975 til i dag er forekomsten af tvillinger mere end fordoblet. Dengang var to procent af børnene på årgangen tvillinger eller trillinger. I dag er det 4,4 procent, viser tal fra Seruminstituttet. Og det har endda, om man så må sige, været værre. Tvillingeboomet kulminerede i 2005, da lige knap hver 20. barn på årgangen, 4,8 procent, var del af en flerfoldsfødsel. Tvillingevæksten følger samme opadstormende kurve som anvendelsen af kunstig befrugtning, men det er også lægernes fortjeneste, at forekomsten af tvillinger for nylig er begyndt at falde svagt efter 30 års vækst.

Fertilitetslæger er blevet bedre til at analysere og behandle en kvindes udtagne æg i forbindelse med reagensglasbehandling. De sætter derfor færre befrugtede æg tilbage i patientens livmoder, og dermed nedsættes sandsynligheden for tvillinger og trillinger.

»Vi har måttet erkende gennem årene, at vi desværre stod for et uacceptabelt højt antal tvillinger. Vi har derfor arbejdet meget intensivt med at reducere antallet af æg, der blev lagt op i kvinden. Det er dejligt, at det begynder at give resultat,« siger Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik.

Når han bruger ordene »uacceptabelt« og »desværre« om tvillingebørn, er det ud fra en sundhedsfaglig optik.

»Tvillingegraviditeter er oftere forbundet med komplikationer, abort, tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Langt de fleste tvillingegraviditeter går heldigvis glimrende, men der er nogle, der ikke gør. Som mennesker er vi bygget til at få ét barn ad gangen, og vi skal undgå de alvorlige tilfælde, hvor børnene eller moren er i fare,« siger Søren Ziebe.

Da Søren Ziebe, som også er formand for Dansk Fertilitetsselskab, begyndte som læge, satte han og kollegerne ofte fire befrugtede æg tilbage i kvindens livmoder. Dyre, smertefulde og krævende behandlinger betød, at man gjorde alt for at optimere kvindens graviditetschance. I dag kan man opnå samme resultater med færre æg, og Sundhedsstyrelsens anbefaling afspejler, med input fra fertilitetslægerne selv, i dag mådehold.

»Det er umuligt at lave faste regler. Hvis der blev lavet et dekret om, at man kun måtte anvende ét æg, ville graviditetschancen styrtdykke hos mange patienter. Det afhænger blandt andet af kvindens alder, æggenes kvalitet og kvindens behandlingshistorik,« siger Søren Ziebe.

På Rigshospitalets fertilitetsklinik endte over 20 procent af reagensglasgraviditeterne i 1990erne som flerfoldsfødsel. I dag er tallet 15 procent, og hospitalet satser på at komme under ti procent. De private klinikker, der har tilladelse til at behandle kvinder op til 45 år, har en noget højere tvillingeprocent.

Trækker man de »kunstigt« fremkaldte tvillinger fra, har antallet af tvillingefødsler i Danmark ligget nogenlunde stabilt i knap 30 år. Men før 1930 – og dette er lidt af et mysterium for forskerne – var den naturlige forekomst af tvillinger højere; omkring 1,5 procent af fødslerne. Forskerne ved Det Danske Tvillingregister på Syddansk Universitet har ikke kunnet klarlægge, hvorfor antallet dykkede markant i begyndelsen af 1900-tallet.

»Nogle mener, at vi deri kan aflæse de første tegn på vores moderne fertilitetsproblemer, for man ændrer ikke på vores gener på 30 år. Årsagen må være noget i vores miljø, der ændrede sig dengang, men præcis hvad har vi ikke kunnet påvise,« siger Kaare Christensen, professor og daglig leder af registret. Engang tydede lægeundersøgelser på, at tvillinger havde svagere fysik og var knap så intelligente. Men det er, viser Tvillingregistret, ikke tilfældet.

»Når de første lidt hårde uger er overstået, udvikler tvillinger sig fuldstændig som os andre; endda har de visse fordele. Vi har kunnet påvise, at tvillinger har 25-30 procent lavere risiko for selvmord, måske fordi de har en makker livet igennem. De bliver også gift lidt senere end andre, måske fordi de er »i parforhold« i forvejen. Til gengæld bliver kvindelige tvillinger sjældnere skilt end gennemsnittet, måske fordi de har videre grænser for tosomheden,« siger Kaare Christensen.

Sidste år kom knap 2.500 børn, som var del af en flerfoldsgraviditet, til verden herhjemme. De er for de fleste forældre en enorm glæde – og en særlig udfordring, siger Joan Grønning, tvillingemor og forfatter til bogen »Bogen om tvillinger«.

»Mange bliver ramt af en vis angst, fordi de ikke kender andre med tvillinger. Du kan ikke få samme støtte fra omgangskredsen; i stedet hører man alle skrækhistorierne om at føde for tidligt. Helt konkret betyder det selvfølgelig, at man er fysisk hængt op hele tiden, man har jo kun to hænder. At have tvillinger betyder også, at man aldrig helt har den der intense, rolige én-til-én-kontakt. Man har snarere følelsen af at sidde til en tenniskamp i 20 år.«

Dagens Gossip