Tvillinger overlever mirakuløst påkørsel af spritbilist

En mors værste mareridt blev til virkelighed for en tvillingemor, da en spritbilist hamrede ind i den barnevogn, hendes to babyer lå i. 

Påkørslen skete i byen Sevastopol på den russisk besatte halvø Krim, hvor moren kom gående gennem en park.

Pludselig kom en Lada kørende mod hende og hamrede ind i barnevognen, der fløj op i luften. 

- Jeg var ude og gå en tur, da jeg ser bilen pludselig kommer kørende over en græsplæne og kurs direkte mod kvinden og hendes børn, siger Marina Matveeva, der overværede sammenstødet, ifølge Metro.

- Da bilen ramte barnevognen, fløj den op i luften, og den ene baby landede lige ved bilens baghjul. Chaufføren skulle lige til at bakke, men moren skreg hysterisk, hvilket fik ham til at stoppe, siger hun.

Politi og ambulancer ankom kort efter, og babyerne blev kørt på hospitalet.

Chaufføren blev derimod kørt direkte i fængsel, da det viste sig, at hans alkoholpromille var ti gange over det tilladte.  

Dagens Gossip