Tyrkiet advarer Tyskland om at tale om armensk folkedrab

Det officielle Tyrkiet bryder sig ikke om, at osmannernes deportering og drab på armeniere for 100 år siden omtales som folkedrab, og denne gang gælder det Tyskland.

Regeringen i Ankara advarer Forbundsdagen mod at kalde de blodige begivenheder folkedrab, når de tyske politikere drøfter sagen i juni.

- At tale om dette uden historisk eller juridisk bevis er intet andet end misbrug af politisk magt, siger Ibrahim Kalin, en talsmand for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Talsmanden konstaterer, at der ellers var kommet ro om det omstridte spørgsmål, men det "dukker alligevel op igen og igen og med forskellige påskud".

De tyske politikere skal 2. juni stemme om, hvorvidt Tyskland officielt skal klassificere begivenhederne i 1915 som folkedrab.

Ender afstemningen om den symbolske resolution med et ja, kan det meget vel skabe yderligere spænding mellem de to lande.

Og der er meget på spil. EU med Tyskland i førersædet har for nylig indgået en stor aftale med Tyrkiet, som skal bremse strømmen af flygtninge og migranter mod EU.

I forbindelse med 100-året for massakren sidste år fordømte Tysklands præsident, Joachim Gauck, hændelserne som folkedrab.

De tyske parlamentarikere blev dengang enige om at udarbejde en resolution, og det er den, regeringen nu arbejder på at færdiggøre - før den kommer til afstemning om tre uger.

Armenien og 20 andre lande benytter betegnelsen folkedrab. I Tyrkiet er man stærkt uenig i den udlægning.

Det skønnes, at en kristen minoritet på mellem 800.000 og 1,5 millioner mennesker døde under den armenske massakre i 1915.

Tyrkiet, der afløste Osmannerriget, vedkender sig nogle af disse drab. Den moderne tyrkiske nationalstat blev dannet i starten af 1920'erne.

/ritzau/dpa

Dagens Gossip