Tyrkiet har bedt Nato om krisemøde på grund af Syrien

Skrevet af admin

26/07/2015

Dagens topnyheder

Nato indkalder efter ønske fra Tyrkiet alle 28 medlemmer til krisemøde på tirsdag i Bruxelles efter de seneste dages "afskyelige terrorangreb", oplyser Nato i en pressemeddelelse.

Mødet sker på baggrund af Tyrkiets ret til at indkalde til konsultationer i Nato i henhold til alliancens artikel fire. Den uhyre sjældent benyttede paragraf giver mulighed for at indkalde til krisemøde, hvis et medlem føler sig truet.

Det er ikke det samme som artikel fem - den såkaldte musketéred - som direkte åbner for, at Nato-landene kan gå i krig for at forsvare hinanden.

/ritzau/