Tyrkiets fodboldforbund smider 94 personer på gaden

Skrevet af admin

02/08/2016

Mest læste i dag

Det tyrkiske fodboldforbund har fjernet 94 medarbejdere i kølvandet på kupforsøget i landet i midten af juli.

Her forsøgte en fraktion af hæren at fjerne den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, fra posten, hvilket medførte en større udrensning på adskillige poster i det tyrkiske samfund.

Det medførte store udrensninger på mange poster i Tyrkiet, og det rammer nu også den tyrkiske fodboldverden, hvor også en række fodbolddommere er afskediget.

- Vores forbund har følt det nødvendigt at afskedige 94 personer. Herunder regionale og nationale dommere og assistentdommere samt regionale medlemmer af dommerkomitéen og nationale og regionale observatører, lyder det ifølge AFP i en udtalelse fra fodboldforbundet i Tyrkiet.

/ritzau/