Tyrkisk politi bruger tåregas mod demonstrerende

Demonstrationen lørdag er ifølge Reuters indkaldt af en gruppe, der kalder sig Taksim Solidaritets Platform. Istanbuls guvenør har på forhånd advaret om, at en forsamling på pladsen ville blive konfronteret af politiet.

Demonstranter blev lørdag set med skilte med en afgørelse fra en tyrkisk domstol, der i indeværende uge underkendte planen om at bygge et storcenter i den nærliggende Gezipark.

Myndighederne kan appellere rettens beslutning, som anses for at være et stort tilbageslag for premierminister Erdogan, der har støttet byggeplanerne og afvist demonstranterne som terrorister og røvere.

Tusindvis af tyrkere var i juni forsamlet på Taksimpladsen flere dage i træk for at demonstrere mod planerne om opføre storcentret i parken.

Fire personer blev dræbt og op mod 7.500 personer blev såret, da politi og demonstranter stødte sammen. Tyrkisk politi blev efterfølgende anklaget for at fare særdeles hårdt frem mod demonstranterne.

Dagens Gossip

Dagens TV