Tyrkisk politi til angreb på demonstranter

»Vi har ikke nogen regering, vi har Tayyip Erdogan (premierminister i Tyrkiet, red). Selv tilhængere af ham siger, at regeringen har mistet besindelsen. De lytter ikke til os,« siger en af demonstranterne til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er en egyptisk turist i kritisk tilstand, efter at hun blev ramt af én af politiets gasgranater. Hun har efterfølgende ligget på operationsbordet med blødninger i hjernen.

»Det handler ikke længere kun om et indkøbscenter og træer. Det handler om alt det pres, som regeringen lægger på sine borgere. Vi har fået nok. Vi bryder os ikke om den retning, dette land går imod,« siger en 18-årig demonstrant.

Kampene mellem politi og demonstranter kommer få uger efter, at 10.000 demonstranter blev mødt af urobetjente i Istanbul. På det seneste har der også været en række protester mod regeringens indstilling til konflikten i nabolandet Syrien.

Dagens Gossip