Tyrkiske kampfly angriber for første gang Islamisk Stat

Skrevet af admin

29/08/2015

Mest læste i dag

Tyrkiske kampfly har for første gang deltaget i den amerikansk-ledede koalitions angreb mod jihadistgruppen Islamisk Stat (IS) i Syrien, hedder det i en erklæring fra det tyrkiske udenrigsministerium lørdag.

Dermed synes den massive kritik af Tyrkiets passive holdning over for IS at have virket. De tyrkiske jagerfly blev fredag indsat mod jihadisterne i Syrien.

Særligt kurderne, der er Vestens vigtigste allierede i kampen mod de skånselsløse islamister, føler, at Tyrkiets nye holdning, der går på at bekæmpe al form for ekstremisme, har været et påskud for at angribe kurdiske baser i det nordlige Irak.

Men med fredagens angreb på IS i Syrien ser præsident Recep Tayyip Erdogan ud til at have ændret holdning, hvilket også kan skyldes, at Tyrkiet snart skal til nyvalg, da det ikke er lykkedes at danne en regering på baggrund af det senest valg.

/ritzau/Reuters