Tyrkiske kampfly bomber PKK i Irak efter Ankara-bombe

Skrevet af admin

18/02/2016

Dagens topnyheder

Tyrkiske kampfly kaster torsdag bomber mod kurdiske PKK-militante i det nordlige Irak, oplyser sikkerhedskilder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

CNN Türk rapporterer også om bombardementerne i nabolandet, hvor tyrkerne tidligere har bombet.

Det sker dagen efter et blodigt angreb i Ankara, hvor 28 mennesker onsdag blev dræbt.

En PKK-leder har torsdag morgen sagt, at han ikke ved, hvem der står bag bombeangrebet i hovedstaden.

Cemil Bayik siger ifølge det kurdiske nyhedsbureau Firat imidlertid, at det "kan være hævn" for angreb i Kurdistan.

Den regeringsvenlige avis Yeni Safak skriver, at en syrisk statsborger udførte angrebet nær militærbusser tæt ved en kaserne i hovedstaden. Flere end 60 blev såret i eksplosionen.

/ritzau/Reuters