Tyrkiske uroligheder har luret i ti år

Ifølge seniorlektor ved Malmø Universitet Rahigh-Aghsan Ali, der har forsket i politiske og kulturelle forhold i Tyrkiet, er demonstrationerne udtryk for en venstreorienteret utilfredshed, der har ladet vente på sig i ti år.

»Det, vi ser lige nu, er en spontan bevægelse. Det er hverken planlagt eller organiseret, men derimod en reaktion over for en regering med konservativ og liberal politik, der kom til magten i 2002« siger Rahigh-Aghsan Ali.

»Demonstranterne består primært af venstreorienterede bevægelser, der i lang tid har været utilfredse med den liberale udvikling og liberaliseringen. De har, siden den nuværende regering kom til magten i 2002, gået og spekuleret på, hvordan de kunne markere sig og vise, at de stadig er der. Nu har de så fundet sig en anledning, og derfor ser vi mange mennesker på gaderne,« siger han.

Demonstrationerne har de seneste dage udviklet sig fra at handle om et indkøbscenter til primært at rette sig mod den siddende premierminister, Recep Tayyip Erdogans, konservative regering. Men ifølge Rahigh-Aghsan Ali vil der ikke gå lang tid, før uroen har lagt sig.

»Det, vi ser nu, er en typisk protestbevægelse. Man skal ikke regne med, at det tager lang tid, før urolighederne har lagt sig igen. Der er ingen substans eller klar dagsorden for demonstranterne. Den nuværende regering har et klart flertal bag sig og megen opbakning i befolkningen,« siger han.

Premierminister Recep Tayyip Erdogans blev lørdag kritiseret for at slå for hårdt ned på demonstranterne. Søndag kom det frem, at mere end 900 personer er anholdt.

»Det seneste nye er, at premierministeren nu vil indlede en dialog med demonstranterne. Vi kan godt forvente, at man når til en eller anden form for enighed,« siger Rahigh-Aghsan Ali.

Politiet har lørdag aften trukket sig tilbage, men Udenrigsministeriet advarer stadig danskere i Tyrkiet mod at nærme sig de områder, hvor politi og demonstranter risikerer at støde sammen.

Dagens Gossip