Tysk fodboldforbund åbner sag mod genstridig træner

Skrevet af admin

22/02/2016

Mest læste i dag

Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har mandag besluttet at åbne en disciplinærsag mod Bayer Leverkusens cheftræner, Roger Schmidt.

Roger Schmidt blev under søndagens kamp mod Borussia Dortmund præsenteret for det røde kort og bortvist til tribunen, men nægtede at følge ordren.

Roger Schmidt er blevet hørt i sagen, som finder sin afgørelse senere i denne uge.

DFB fortæller, at Roger Schmidt vil få en straf, men kan endnu ikke sige hvilken.

Da Roger Schmidt nægtede at adlyde bortvisningen mod Dortmund, afbrød dommer Felix Zwayer kampen og gik i omklædningsrummet. Ni minutter efter blev opgøret genoptaget.

DFB's dommerkomité bifalder dommerens beslutning.

Dortmund vandt kampen 1-0. Målet blev scoret efter et frispark, som fremkaldte voldsomme protester fra Leverkusens spillere og træneren Roger Schmidt, som altså blev bortvist for sin brok.

/ritzau/