Tysk fodboldpræsident trækker sig fra posten

Skrevet af admin

09/11/2015

Dagens topnyheder

Mistanken, om at Tyskland købte sig til VM-værtskab i fodbold i 2006, har krævet et markant offer.

Mandag meddelte, at præsidenten for det tyske fodboldforbund (DFB), Wolfgang Niersbach, at han trækker sig fra posten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter flere ugers undersøgelser, om hvorvidt Tyskland betalte sig til stemmer, der sikrede værtskabet.

Det var det tyske medie Der Spiegel, der i oktober bragte historien frem.

Der Spiegel hængte historien op på, at Tysklands arrangørkomité betalte 6,7 millioner euro (cirka 50 millioner kroner, red) til Det Internationale Fodboldforbund Fifa for at sikre sig værtskabet.

/ritzau/