Dagen efter at den tyske forsker Johann Westhauser blev reddet op fra Tysklands dybeste grotte i en usædvanlig og omfattende redningsaktion, er der gode tegn fra grotteforskeren.
Således siger Westhauser fra sin sygeseng på et hospital i Murnau, der ligger syd for München, at han har det fint.
- Jeg har det faktisk godt, siger Johann Westhauser, der tilføjer, at han har problemer med at tale, men at det vil løse sig med tiden.
Det er 13 dage siden, at forskeren blev kvæstet af nedfaldende klippestykker, der ramte ham i hovedet og i brystet i grotten 1000 meter under jorden.
En 42-årig forsker, der var med på ekspeditionen, klatrede ud af grotten alene for at hente hjælp. Det tog over 12 timer at kravle op, og først efter 36 timer var de første redningsfolk fremme ved grotten.
Redningsaktionen har taget så lang tid, da den kvæstede ikke kunne stå oprejst.
Redningsholdet, der talte 202 personer, var seks dage om at transportere den 52-årige forsker op fra grotten. 70 redningsarbejdere arbejdede nede i grotten, deriblandt syv læger, og Westhauser takker alle, der har hjulpet til med redningsaktionen.
- Jeg vil gerne give min hjertevarme tak til alle, der var involveret i redningsaktionen. Det var en meget stor mission, siger Johann Westhauser, som blandt andet har fået kraniebrud.
Den 52-årige forsker blev hejst op i etaper, efter at der blev bygget fem bivuak-stationer forskellige steder, hvor hans båre kunne holdes i ro i den smalle grotte ved Riesending på grænsen mellem Tyskland og Østrig.
Etaperne mellem hver bivuak var præget af utallige op- og nedstigninger.
Det labyrintagtige grottesystem er først blevet udforsket af forskere siden 2002. Det er over 19 kilometer langt og op til 1148 meter dybt. Den kvæstede forsker er blandt dem, som opdagede grotten.
/ritzau/dpa
