Tysk jæger skyder og dræber en af de største elefanter i Afrika

Jægere skaber stor debat i 2015. For tre måneder siden var det en amerikansk jæger, som skød en løve, som var lidt af et nationalt symbol i Zimbabwe.

Nu er der igen en jagt, som har vagt debat.

En tysk jæger har betalt lidt under 400.000 kr. for at få lov til at jage og skyde 'The Big Five, som dækker over leopard, bøffel, næsehorn, elefant og løve.

Her skød han så, det man tror, har været den største elefant nogensinde.

Det var den 8. oktober i Gonarezhou National Park at jægeren fik ram på den store han-elefant, hvis stødtænder alene vejer mere end 55 kg.

Tænderne var så store, at de ramte jorden, når elefanten gik rundt. Det fortæller Johnny Rodrigues formand for Zimbabwe Conservation Task Force.

Læs også: Guide i Zimbabwe er rystet: Løvedræberen er en god mand

Den tyske jæger blev assisteret af en erfaren jagt-guide, som fulgte med på hele den 21-dage lange jagt.

Billederne, som er taget efter elefanten er blevet nedlagt, har skabt debat på de sociale medier.

Der er både mange roser det flotte trofæ, og mange som kritiserer, at man skyder disse store dyr.

Det er ikke offentliggjort, hvilken elefant, der er tale om, men man skyder på, at den var over 40 år gammel.

Johnny Rodrigues siger, at de mener, elefanten kommer fra dyrereservatet Kruger Park i Sydafrika.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip