Tysk kapitalfond køber dansk IT-succes

Den danske IT-virksomhed e-conomic, der udvikler og driver det internetbaserede regnskabsprogram af samme navn, er kommet på tysk-britiske hænder.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Hvad hovedaktionærerne Anders Bjørnsbo og Jacob Wandt har tjent på salget er ikke offentliggjort.

E-conomic blev stiftet i 2001 af Jacob Wandt, der arbejdede som revisor, men var træt af besværlige bogføringsmetoder. Løsningen blev det cloud-baserede regnskabssystem, som i dag beskæftiger 130 mennesker og sidste år genererede et overskud på 10,5 millioner kroner - næsten en fordobling i forhold til året før. Omsætningen var på over 96 millioner kroner. En stigning på 33 procent i forhold til 2011.

Nu får selskabet en ny engelsksproget ejer.

»Ændringen i ejerforholdene kommer ikke alene til at medføre et boost af e-conomics økonomiske ressourcer, men samtidig vil mulighederne for at skabe synergieffekter øges. Begge elementer er vigtige faktorer, som kommer til at få udviklingen op i et endnu højere gear, så e-conomic endnu hurtigere kan realisere virksomhedens fastsatte mål om at blive verdens førende regnskabsprogram,« skriver e-conomics.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip