Tysk klub tager bladet fra munden i dansk landstræner-saga

Endnu er intet offentliggjort, men nu har islændingens tyske klub, Rhein-Neckar Löwen, pustet lidt mere til flammerne ved at bekræfte, at Gudmundsson har modtaget et tilbud fra et nationalt håndboldforbund.

- Vores træner har rettidigt informeret mig om, at han har modtaget en forespørgsel fra et nationalt forbund omkring den kommende sæson, siger klubbens manager Thorsten Storm ifølge tv2.dk til nyhedsbureauet dpa.

Bt.dk har tidligere erfaret, at Gudmundur Gudmundsson har benyttet en fratrædelsesklausul i sin kontrakt til at hoppe fra jobbet i Bundesligaen til det danske landstrænerjob. Og den klausul findes. Det bekræftes ligeledes fra tysk side.

- Det er korrekt, at Gudmundur har en fratrædelsesklausul i sin kontrakt, som kan bruges efter denne sæson, siger Thorsten Storm.

Ulrik Wilbek stopper som dansk landstræner efter EM på hjemmebane til næste år. Herefter starter Gudmundur Gudmundsson i sit nye job.

Dagens Gossip

Dagens TV