Tysk mand finder forsvundet bil efter to år

Skrevet af Elo Christoffersen

21/10/2012

Mest læste i dag

En nu 33-årig tysk mand har efter to år fundet sin bil, som han parkerede i München.

Tilbage i december 2010 havde manden parkeret sin bil på en parkeringsplads, inden han gik ud for at feste i den tyske by München. Desværre glemte han senere, hvor han havde parkeret sin bil. Ifølge Inquisitr.com meldte han bilen savnet og opgav derefter sin søgning efter den forsvundne bil.

Nu - to år senere - har en parkeringsvagt fundet bilen. Det viste sig, at bilen stod parkeret fire kilometer fra, hvor manden huskede at have parkeret den.

//Ritzau