Tysk medieamok: Rød rus

Som ventet var det boulevard-avisen Bild, som gik forrest i jubel-retorikken.

- De nykårede mestre spillede som i en rød rus og afgjorde den første semifinale i den tysk-spanske styrkeprøve. Nu skal Dortmund bare gøre Bayern kunsten efter mod Real Madrid onsdag, skriver Bild.

- Bayern viste allerede i kampens 2. minut, hvem der var herre i huset. Efter fint forarbejde fra Martinez var Robben tæt på at score, noterer Bild sig.

- Ved pausen har Messi ikke haft et eneste forsøg på mål, og selv om Barcelona havde 63 procent boldbesiddelse, var det Bayern som var farligst med fire forsøg på mål mod udeholdets ene og otte hjørnespark mod Barcelonas tre, lød det hurtige aftræk på Bild.de.

Tysk fodbold har ikke haft en vinder af Champions League, siden Bayern tog titlen i 2001, så der er lagt op til en fest, hvis det skulle lykkes at få en finale mellem Dortmund og Barcelonas betvingere. 

Dagens Gossip