Tysk politi tilbageholder tog med 500 flygtninge på vej til Rødby

Skrevet af Kristine Bugbee

08/09/2015

Dagens topnyheder

Det oplyser de tyske statsbaner, Deutsche Bahn, til TV2

Tysk politi tilbageholder de to tog i henholdsvis Lübeck og Hamborg, som begge har kurs mod Rødby. Toget i Lübeck har godt 200 flygtninge ombord og skulle være ankommet til Rødby klokken 11.10, mens toget i Hamborg har omkring 300 flygtninge ombord.

Alle tog med retning mod Danmark og Rødby er lige nu aflyst eller forsinkede. 

Togpassagerer, som kommer til Rødby via tog, kan ikke fortsætte til København som vanligt. De skal i stedet køres med togbusser til Nykøbing, hvorfra de kan tage et tog til København.

Dette sker for, at politiet, som lige nu er talstærkt til stede i Rødby, kan danne sig et overblik over, om der er flygtninge blandt de øvrige rejsende.

Desuden vil man forhindre, at flygtninge bevæger sig ud på motorvejen, som det var tilfældet sent i går aftes, oplyser TV2 News.

Udover det øgede fokus på situationen i Rødby, er grænsekontrollen skærpet i Padborg og Flensborg, hvor flere flygtninge er kommet til i løbet af dagen.

LÆS OGSÅ: Annika smuglede syrisk flygtning fra Danmark til Malmø på sejlbåd