Tysk top-10-spiller er klar til Wozniacki

Skrevet af admin

13/08/2014

Mest læste i dag

Tennisspilleren Caroline Wozniacki får kompetent modstand i tredje runde af den stærkt besatte WTA-turnering i Cincinnati i USA.

Her skal hun op imod tyskeren Angelique Kerber, der rangerer som nummer syv i verden.

Onsdag vandt Kerber nemt sin kamp i anden runde med cifrene 6-4, 6-1 over russeren Ekaterina Makarova.

Kerber og Wozniacki har mødt hinanden hele otte gange tidligere. Tyskeren har vundet fem af opgørene, blandt andet de to seneste.

Danskeren, der aktuelt ligger nummer 12 i verden, kommer dog til kampen i fremragende form. Hun har vundet 16 af sine seneste 19 kampe.

Kampen i tredje runde skal efter planen spilles torsdag.

/ritzau/