Tyske bunkere skal fjernes fra Vestkysten

Ifølge Miljøministeriet er bunkerne til fare for strandgæsterne, da betonklodser gemmer sig i vandkanten, og rustne jernstænger stikker ud af den smuldrede beton.

”Strandgæster kan risikere at komme slemt til skade på bunkerne. Nu sørger vi for at fjerne de farlige bunkere til glæde for alle, der opholder sig i den smukke natur på den jyske vestkyst,” siger miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) i en pressemeddelelse.

120 af de cirka 600 bunkere, som tyskerne byggede til at forsvare sig mod en allieret invasion, bliver fjernet. Arbejdet kommer til at koste 12 millioner kroner.

Pengene kommer fra Miljøministeriet, Transportministeriet, Kystdirektoratet, Naturstyrelsen og de kommuner, som bunkerne ligger i.

Dagens Gossip