Tyske flodofre kan se frem til milliardhjælp

»Der er et meget, meget godt grundlag for, at den føderale regering med dens gode finansieringsmuligheder kan lave en fælles indsats,« sagde Merkel ifølge Reuters efter et møde med ministrene for de enkelte delstater.

Efter mødet kunne parterne præsentere planen, der målrettet skal hjælpe de østlige og sydlige egne af Tyskland ved, at den tyske stat via såkaldte »Deutschlandbonds« benytter sin stærke kreditværdighed til at finansiere de betragtelige summer, der skal fungere som redningskrans til de oversvømmede egne.

Tyskland har gennem længere tid været ramt af omfattende oversvømmelser. Søndag skyllede vandmasserne ind over en dæmning ved floden Elben og tvang op mod 23.000 mennesker til at forlade deres hjem i Magdeburg, hvor vandstanden nåede 7,44 meter, hvilket er næsten fire gange højere end normalt.

Tyskland er langt fra det eneste land, der er hårdt plaget af vandmasserne. Det samme er Tjekkiet og Østrig, og i alt er mindst 13 personer omkommet som følge af oversvømmelserne i Centraleuropa.

Dagens Gossip