Tyske højreekstremister raser over chokoladebarer - nu er de til grin på nettet

På en Facebook-side som tilhører den tyske højreekstremist-gruppe Pegida, gik bølgerne for nyligt højt efter, at gruppens medlemmer havde set sig godt og grundigt sure på en reklame for chokolade-giganten Kinder. Det skriver BBC.

For på pakker og reklamer for de populære chokoladeprodukter havde virksomheden benyttet billeder af børn, som Pegida (Patriotic Europeans Against the Islamisation of the West) bestemt ikke fandt særlig tyske.

- Det stopper aldrig. Er dette en joke? blev der blandt andet skrevet i kommentaren til billedet af to pakker Kinder-chokolade med billeder to små børn, hvis hudfarve ikke var hvid og derfor sprang den fremmedfjendske gruppe i øjnene.

Artiklen fortsætter under billedet

Andre fra den ekstreme gruppe fulgte hurtigt trop i Facebook-tråden, hvor der blandt andet blev skrevet:

- Bruger tyrkere og andre folk (fra Mellemøsten, red.) billeder af tyske børn på deres slikprodukter? Det tror jeg ikke!

I en menneskealder har Kinder ellers benyttet en lyshåret og blåøjet dreng på deres produkter.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at de forargede og fordømmende gruppemedlemmer havde begået en pinlig fejl. For de to børn var ikke hvem som helst.

Op til sommerens EM i Frankrig har Kinder nemlig valgt at afbillede fodboldlandsholdets spillere som børn på deres chokoladeprodukter, og de to børn, som Pegida havde set sig vrede på, var ingen ringere end fodboldstjernerne Ilkay Guendogan and Jerome Boateng.

Artiklen fortsætter under billedet

Efter at have opdaget fadæsen indrømmede gruppen hurtigt, at de havde begået en fejl, men der havde det fordomsfulde opslaget allerede spredt sig på nettet, hvor folk nu både griner og raser over Pegidas opslag.

Efterfølgende har Kinder meldt ud, at man fra virksomhedens side tager afstand fra opslaget, og at man på ingen måde vil tolerere fremmedhad og diskrimination.

Efter episoden er Facebook-tråden til det omtalte opslag blevet fyldt med ironiske svar som:
- Luk grænserne og afskaf al eksport. Ingen migration! Så vil vi opnå arbejdsløshed og lokal ligafodbold.

 

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV