To tyske mænd slipper uskadt fra flystyrt på ø i Kattegat

Skrevet af admin

06/06/2015
Øen Endelhave

Dagens topnyheder

To schweiziske mænd slap uskadt fra et flystyrt på øen Endelave i Kattegat lørdag formiddag, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Mændene om bord på flyet slap så heldigt fra ulykken, at de end ikke havde brug for en ambulance.

Politiet fik lørdag klokken 10.38 en anmeldelse af, at et lille privatfly var fløjet ind i nogle træer og var styrtet ned på øen, der ligger i Kattegat mellem Horsens og Vejle.

Styrtet skete, da flyet var ved at lande på landingsbanen på Endelaves flyveplads ved Vesterby.

- Det blæser ret voldsomt, og vi kan ikke udelukke, at flyet er blevet grebet af en vind og væltet rundt, siger vagtchef Lars Grønlund, Sydøstjyllands Politi.

Der er heller ikke oplysninger om flytypen.

Havarikommissionen er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Kommissionen skal også afhøre de to ombordværende.

De to schweizere er rystede oven på styrtet. De er blevet undersøgt af en læge, der har konstateret, at de er sluppet fra styrtet med knubs.

Flyet er derimod helt ødelagt efter styrtet, siger Endelaves havnefoged Jørgen Holm til Horsens Folkeblads netavis.

/ritzau/