Tyske myndigheder jagter Justin Bieber

Skrevet af Aller

18/11/2013
Bieber blev tilbageholdt i Münchens lufthavn i påsken, da han ankom med den knap tre måneder gamle cappuchinerabe Mally, som han hverken havde vaccinatonsattest eller andre nødvendige helbredspapirer på. Abeungen blev derfor konfiskeret og anbragt på et godkendt dyreinternat, mens popstjernen fik en frist til starten af maj. Inden da skulle Bieber skaffe de nødvendige papirer, hvis han ville have aben tilbage. Han lod imidlertid aldrig høre fra sig og Mally har siden fået et blivende hjem i en zoologisk have uden for Hannover. Regningen slipper sangeren imidlertid ikke for. Den lyder i danske penge på cirka 60.000 kroner og dækker blandt andet internatetets udgifter til dyrlæge og pleje, men Bieber har aldrig betalt en krone. Inddrivelsen er overdraget til Tysklands svar på Skov og Naturstyrelsen, Bundesamt für Naturschutz, hvis advokat Ellen Frederichs appellerer til popidolet. »Da Hr. Bieber efterhånden bør være orienteret om sine forpligtelser, håber vi, han påtager sig ansvaret og får betalt de udgifter, han har påført offentligheden, ligesom alle andre må«, siger hun. Hvis Bieber fortsat ignorerer regningen, kan han både blive slæbt i fogedretten og nægtes indrejsetilladelse, næste gang han kommer til Tyskland. Efter sin nylige »Believe«-turné i Sydamerika er den 19-årige popstjerne sigtet for hærværk på grund af grafittimalerier i Brasilien og Columbia. Han er også meldt il politiet for medvirken til vold og risikerer at blive stillet for retten for at vanære Argentinas flag, hvilket kan koste op til fire års fængsel.

Dagens topnyheder