Tyske politikere med tyrkiske rødder må beskyttes af politiet, efter at Forbundsdagen har anerkendt osmannernes drab på armeniere i 1915 som et folkedrab.
Siden lørdag skal flere politikere have været beskyttet af politiet. De har modtaget dødstrusler, siger et anonymt medlem af Forbundsdagen til nyhedsbureauet AFP. Politiet har nægtet at kommentere påstanden.
Under Første Verdenskrig sendte Det Osmanniske Rige hundredtusinder af kristne etniske armeniere ud i ørkenen for at dø. De, der overlevede, blev sendt i koncentrationslejre, skudt, brændt eller forgiftet.
I sidste uge besluttede Forbundsdagen med en resolution at kalde massakren for folkedrab. Det vakte vrede i Tyrkiet, der afløste Det Osmanniske Rige. Straks efter afstemningen blev Tyrkiets ambassadør i Berlin kaldt hjem.
11 medlemmer af Forbundsdagen med tyrkiske rødder stemte for resolutionen. Det fik Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at kræve, at de får taget blodprøver, så man kan fastslå, "hvilken form for tyrkere de er".
Armenien har længe arbejdet på at vinde international anerkendelse af, at der skete et folkedrab under og efter Første Verdenskrig.
Det skønnes, at en kristen minoritet på mellem 800.000 og 1,5 millioner mennesker døde under massakrer mellem 1915 og 1923.
Tyrkiet vedkender sig nogle af disse drab. Men landet nægter, at der var tale om folkedrab. Argumentet er, at drabene var en tragedie, hvor et lige antal af tyrkere og armeniere blev dræbt.
Det var ventet, at resolutionen ville skabe spændinger mellem Tyrkiet og Tyskland. Den blev da også vedtaget med et mærkbart fravær af toppolitikere.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, udeblev. Også vicekansler Sigmar Gabriel og udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var fraværende under afstemningen.
Flere end 20 lande, heriblandt Frankrig og Rusland, har ifølge AFP allerede besluttet at omtale massakrerne som folkedrab.
/ritzau/AFP
