Tyskerne bliver mere EU-skeptiske

Skrevet af admin

26/01/2016

Dagens topnyheder

EU har på det seneste fået det noget sværere i den tyske befolkning, der ser med stadig mere kritiske briller på det europæiske samarbejde.

EU-Kommissionens kontor i Berlin, den tyske hovedstad, har tirsdag offentliggjort en meningsmåling om tyskernes syn på EU.

Målingen siger, at 27 procent af tyskerne i november har et negativt syn på EU.

Seks måneder tidligere var det kun 17 procent.

34 procent af de adspurgte siger, at de har et positivt syn på EU. Det er 11 procentpoint mindre end ved den forrige måling i maj.

Resten af de adspurgte har en neutral holdning.

I november, da tyskerne blev spurgt senest, dominerede den store flygtningekrise medierne og mange tyskeres hverdag. Kritikere siger, at EU's håndtering af denne krise har været meget dårlig og ringe koordineret.

- EU's omdømme har lidt, men EU slipper ikke, når det gælder ansvaret, sige Richard Kühnel, leder af EU-Kommissionens kontor i Berlin.

- Tyske borgere venter, at EU og EU-landene reagerer sammen.

Flere end tre fjerdedele af tyskerne siger, at migration til Europa er det største fælles problem i EU-samarbejdet.

88 procent af tyskerne siger, at det er ønskeligt at bevare den frie bevægelighed mellem EU-landene.

Meningsmålingen blev foretaget i perioden fra 7. november til 16. november.

/ritzau/dpa