Tyskland afviser græsk ansøgning om låneforlængelse

Den tyske regering kan ikke acceptere Grækenlands ansøgning om seks måneders forlængelse af lånepakke, siger regeringskilder til nyhedsbureauet dpa.

Eurogruppens chef, Jeroen Dijsselbloem, bekræftede tidligere torsdag, at grækernes forslag var modtaget, og at man vil holde et møde fredag eftermiddag i Bruxelles.

Grækerne ønsker en forlængelse af de eksisterende lån, men den ny regering i landet har lovet grækerne at afvise de reformprogrammer, der følger med de store lån fra kreditorerne.

Den aktuelle EU-lånepakke udløber med udgangen af februar.

Den Europæiske Centralbank har imidlertid stukket grækerne en livline ved at øge en aftale om akuthjælp fra 65 milliarder til 68,3 milliarder euro ifølge nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/

Dagens Gossip