Tyskland: Asylansøgere sigtet for voldtægtsforsøg på to piger i svømmehal

Søndag eftermiddag blev to piger angiveligt udsat for seksuelle overgreb i en vandrutschebane i et vandland i byen Norderstedt tæt ved Hamborg. 

Pigerne på henholdsvis 14 og 18 år skulle være blevet fastholdt af to asylansøgere i rutschebanen, hvorefter de blev udsat for overgreb. 

- Ofrene kontaktede personalet i vandlandet, der kunne pågribe to mænd med det samme, lyder det fra tysk politi, ifølge Focus. 

Da politiet ankom, blev de to formodede gerningsmænd anholdt og sigtet for voldtægtsforsøg. 

De var begge fra Afghanistan og henholdsvis 14 og 34 år gamle. 

Efterfølgende blev de begge varetægtsfængslet, da der var begrundet mistanke om, at de kunne krænke andre kvinder, hvis de var på fri fod. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV