Tyskland tilbyder lægehjælp til Julia Timosjenko

Timosjenko, der lider af en diskusprolaps, har været tilbageholdt og fængslet siden oktober 2011 efter en dom på syv års fængsel for embedsmisbrug, som mange lande i EU anser som politisk motiveret og orkestreret af Janukovitj-fløjen.

Fængslingen af Timosjenko har belastet forholdet mellem Ukraine og EU og har reelt betydet, at en aftale om nærmere tilknytning af Ukraine til EU, der længe har ligget klar, aldrig er blevet underskrevet.

Timosjenko tilbageholdes i dag på et fængselshospital, hvor hun behandles for sin diskusprolaps, som ifølge hendes venner giver hende konstante og stærke smerter.

Tyskland har tidligere fremsat tilbud om at overføre Timosjenko til behandling på et tysk hospital, og ifølge Guido Westervelle understregede han tilbuddet overfor Janukovitj.

»Vi vil sammen arbejde frem imod en god løsning. Tiden vil vise, om det er muligt,« lød det fra Westervelle efter mødet med Janukovitj.

En af Timosjenkos politiske allierede sagde tidligere på ugen, at Janukovitj havde ladet ham forstå, at der blev arbejdet på at få Timosjenko sendt til udlandet for at blive behandlet.

Dagens Gossip

Dagens TV