Tyskland vil udruste 4000 kurdiske krigere

Skrevet af admin

31/08/2014

Dagens topnyheder

Regeringen i Berlin vil sende våben til Irak for at udruste 4000 kurdere, der ligger i krig med de militante islamister i oprørsbevægelsen Islamisk Stat (IS).

Det siger Ursula von der Leyen, Tysklands forsvarsminister.

Der er tale om panserbrydende våben, tusindvis af rifler, håndgranater, mineudstyr, udstyr til at se om natten, feltkøkkener og telte.

- Våbensendingen er nok til at forsyne en brigade på 4000 soldater, siger forsvarsministeren.

Beslutningen, der skal godkendes af forbundsdagen i Berlin, er et brud med Tysklands efterkrigspolitik om ikke at sende våben til konfliktområder.

Men forbundskansler Angela Merkel siger, at det nordlige Irak er en undtagelse på grund af den vold, som Islamisk Stat udøver.

- Millioner af menneskers liv, Iraks stabilitet og hele regionen og - på grund af de mange udenlandske krigere - vores sikkerhed i Tyskland og i Europa er truet, siger hun.

/ritzau/Reuters