Tysklands anklagemyndighed sigter afgående VW-chef

Skrevet af admin

28/09/2015

Dagens topnyheder

Martin Winterkorn, den tidligere chef for Volkswagen, som trådte tilbage i sag om softwaresnyd, sigtes af den tyske anklagemyndighed for bedrageri.

- Anklagemyndigheden i Brunswick har åbnet en undersøgelse af Martin Winterkorn, lyder det i en udtalelse, som understreger, at det drejer sig om at få afklaret skyldsspørgsmålet.

Det oplyser anklagemyndigheden mandag.

I sidste uge trådte Martin Winterkorn tilbage som topchef i Volkswagen, hvorefter Porsches chef, Matthias Müller, overtog posten.

Beslutningen blev taget på et bestyrelsesmøde fredag aften i Volkswagens hovedkvarter i Wolfsburg.

/ritzau/dpa