Tysklands landshold forlader hotel efter bombetrussel

Skrevet af admin

13/11/2015

Dagens topnyheder

Det tyske fodboldlandshold måtte tidligt fredag forlade Hotel Molitor i Paris, hvor holdet bor op til aftenens venskabskamp mod Frankrig.

Det skyldtes en bombetrussel mod hotellet, meddeler Die Welt på avisens hjemmeside.

- Der var en bombetrussel. Hotellet blev afspærret og evakueret, siger Oliver Bierhoff, der er teammanager for holdet, ifølge Die Welt.

Landsholdet forlod derefter hotellet.

Tyskland skal fredag aften møde Frankrig på Stade de France i Paris.

Begge lande er kvalificeret til EM næste år, som bliver spillet netop i Frankrig.

Tyskland vandt sin kvalifikationsgruppe, mens Frankrig som værtsnation er født deltager ved slutrunden.

/ritzau/