Tysklands vækst steg markant i første kvartal

Væksten steg markant i den tyske økonomi i første del af 2016. Bruttoindlandsproduktet steg i første kvartal 0,7 procent i forhold til kvartalet før, viser nye tal fra det statslige statistikbureau.

Målt i forhold til kvartalet før voksede økonomien 0,7 procent ifølge sæsonjusterede tal.

Set i forhold til samme kvartal året før var der tale om en vækst på 1,3 procent i det tyske bruttonationalprodukt (BNP).

Væksten blev mere end fordoblet i det første kvartal som følge af større forbrug - både offentligt og privat - samt øgede investeringer i byggeri, viser de nye data.

De tyske virksomheders tillid til egen forretning var stabil i april, men dalede overraskende en smule i april, viste de seneste månedlige tal fra Ifo-indekset i München.

Ifo-indekset regnes som en vigtig indikator i Europas største økonomi, og det kan være med til at påvirke renten.

Det tyske Ifo-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, opfordrede i denne uge centralbankerne i de europæiske lande til gradvist at hæve deres rekordlave udlånsrenter. Han afholdt sig fra at nævne Den Europæiske Centralbank, hvis monetære politik han gentagne gange har kritiseret.

- Jeg har igen og igen sagt, at renter på nul og negative renter indebærer en enorm politisk risiko, siger den tyske finansminister i et interview med erhvervsavisen Handelsblatt

- Derfor foretrækker jeg, at centralbankerne gradvist finder en måde, hvorpå man kan komme ud af denne usædvanlige monetære politik - blidt og forsigtigt, siger Schäuble.

/ritzau/dpa

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip