Tyson Gay har leveret flere positive dopingprøver

Den offentligt kendte positive prøve, som blev kendt den 14. juli, blev taget uden for konkurrence, men nu skriver AP, at Tyson Gay også er blevet testet positiv under det amerikanske mesterskab, hvor han vandt på 100 meteren og 200 meteren.

Samtidig er det blevet bekræftet, at hans B-prøve på den første omtalte dopingtest også er positiv.

Tyson Gay, der var udset som Usain Bolts største rival til VM i Moskva om to uger efter at have sat årets tre hurtigst tider, forsøgte ikke at tale udenom, da resultatet af A-prøven forelå den 14. juli:

- Jeg har ikke nogen dårlige undskyldninger. Jeg har ingen løgne. Jeg har ikke noget at sige, der kan få det her til at ligne en fejl, eller at det var USADA's (det amerikanske dopingagentur, red.) skyld. Jeg har ingen af den slags historier. Helt basalt stolede jeg på en, men blev forrådt, sagde Tyson, som ikke ønskede at fortælle, hvem denne person er.

- Det kan jeg virkelig ikke sige. Somme tider stoler almindelige mennesker på hinanden. Det er det, folk gør.

 

Dagens Gossip

Dagens TV