Tyv fik to dage i frihed: Ny dom på seks måneders fængsel

Det var ikke mange dage en ung indbrudstyv fik ude i friheden, før han nu sendes retur i fængslet.

I dag blev en 20-årig mand fra Randers nemlig idømt seks måneders fængsel for indbrud, og det selvom han netop var blevet løsladt efter en dom for netop indbrud.

Den 10. juni blev han sat på fri fod efter endt afsoning, men allerede i går, den 12. juni, blev taget for indbrud igen.

Denne gang på Vikkevangen i Randers, hvor han stjal smykker, penge, taske med videre.

Retten i Randers afgjorde sagen med en straksdom i dag, så nu får han yderligere seks måneder bag tremmer.

Dagens Gossip

Dagens TV