Tyv med læsset varebil efter flere indbrud kørte ind i lygtepæl

Uheldet skete mandag morgen på Hedevangen i Greve, hvor en borger ringede til politiet.

Han havde set en mand gå forvirret rundt og med blot en sko på fødderne.

En patrulje rykkede hurtigt ud, og her kunne man fanske rigtigt konstatere, at der var sket et mindre færdselsuheld.

En varebil holdt med front mod en lygtepæl, og det havde medført minimal skade på bilens kofanger.

Bilen holdt med motoren i tomgang, og der var ingen personer i eller omkring bilen, men der lå en del koster i bilen, herunder værktøj, en pels, smykker og flere tasker indeholdende bærbare computere.

Det viste sig desuden, at varebilen var anmeldt brugsstjålet i Københavns Vestegns politikreds.

Patruljen gennemgik derfor området og i krydset Håndværkervænget og Grevehaven fandt betjentene en 40-årig mand fra Stubbekøbing, som passede på signalementet.

Politiet valgte at anholde den 40-årige og sigte ham for brugstyveri. I forbindelse med visitation blev fundet i besiddelse af hash, amfetamin og MDMA, en gasspray og en ulovlig kniv, og derfor blev han også sigtet for lov om euforiserende stoffer og våbenloven.

Tyvekosterne i varebilen viste sig foreløbigt at stamme fra tre indbrud Køge Bugt-området, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Dagens Gossip