Tyv smed stjålet knallert fra sig i Rønne

Skrevet af Ann Katrine Warren

28/01/2013

Dagens topnyheder

Bornholms Politi var i weekenden tæt på at få fingrene i en knallerttyv, men vedkommende nåede at stikke af. Knallerten blev dog efter ladt på Malmøvej.

Den lille indregistrerede knallert blev stjålet fra en cykelskur på Thorkildsvej i Rønne i tidsrummet mellem fredag klokken 16 og lørdag klokken 9. Senere opdagede en patrulje den stjålne knallert i rundkørslen ved Store Torvegade og Gartnervangen. Men på Malmøvej smed føreren knallert fra sig og stak af til fods.

Føreren beskrives som 15-20 år og spinkel af bygning. Personen var i ført sort strikhuse, sort trøje med hvidt tryk, sorte bukser, sorte sko og sorte handsker. Føreren bar ikke styrthjelm.