Tyv stjal bil, mens ejeren var inde hos bageren

Det er en dårlig idé at forlade sin bil i tomgang, mens man går ind til bageren.

Det måtte en 30-årig mand fra Næstved i går sande, da han ved 8.45-tiden forlod sin sorte Seat Ibiza. Mens bilen stod i tomgang gik han ind til bageren i Sct. Jørgens Park i Næstved.

Da han vendte tilbage var bilen væk.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser den sorte Seat Ibiza. Der er tale om en årgang 2009 med regostreringsnummer ZX 26304.

Hvis du ser bilen skal du kontakte politiet på 1-1-4.

Dagens Gossip