Tyve kørte teleskoplæsser ind i Jysk i Helsinge

Jysk Sengetøjslager i i Helsinge fik tidligt søndag morgen besøg af hårdhændede tyve, der gik efter forretningens pengeskab, oplyser Nordsjællands Politi.

Foto: Google Street View.

Indbruddet skete lidt før klokken 6, hvor tyvene bragede en entreprenørmaskine, en såkaldt teleskoplæsser, ind gennem facaden.

Her stjal de pengeskabet, og stak efterfølgende af.

Teleskoplæsseren var stjålet i nærheden, men politiet ved ikke hvilken bil tyvene stak af i.

Det er heller ikke oplyst hvad udbyttet blev, men inden flugten satte de ild til teleskoplæsseren.

Eventuelle oplysninger kan gives til politiet på nummer 114.

Dagens Gossip