U19-landstræner jubler: Vi leverede et topresultat

- Vi har leveret et topresultat. Vi spillede rigtig godt, og selvom det selvfølgelig var en kamp, vi skulle vinde, efter de havde tabt stort i deres første kamp (0-7 til Portugal, red.), så er det altså imponerende, at vi kan skifte fem mand ud og alligevel gå ud og vinde så sikkert, siger Thomas Frank over telefonen til sporten.dk.

I forhold til den første kamp mod Tjekkiet havde han fem nye spillere med i startopstillingen. Ikke for at spare nogen, men for at optimere holdet, som han siger, og en af de nye, FCN-spilleren Kristian Lindberg, kvitterede ved at score tre gange.

Søndag venter Portugal i den sidste og afgørende kamp. En kamp, som Danmark SKAL vinde, efter Portugal besejrede Tjekkiet med 4-1.

- Det bliver en fuldstændig åben kamp. De er gode, det er de, så det bliver tæt, siger Thomas Frank.

Dagens Gossip