U21-landsholdet indledte EM-jagt med sejr

Missionen lykkedes takket være en scoring af den kommende FC Nordsjælland-spiller Bassel Jradi. Målet faldt ti minutter efter pausen. Bortset fra Bologna-spilleren Frederik Sørensen, der er delvist ejet af Juventus, bestod det danske mandskab udelukkende af spillere fra hjemlige himmelstrøg.

Følgende 11 spillere var valgt til Jess Thorups startopstilling.

Frederik Rønnow, Mark Gundelach, Frederik Sørensen, Kasper Larsen, Jonas Knudsen, Daniel A. Pedersen, Casper Sloth, Bassel Zakaria Jradi, Nicolai Brock-Madsen, Mathias Gehrt og Youssef Toutouh.

Med sejren har Danmark ligesom Rusland tre point i gruppen, der toppes af Bulgarien med seks point. 

Slovenien, Estland (der endnu ikke har spillet) og Andorra er uden point.

Dagens Gossip