Ubeboet gård stod i flammer og nedbrændte

En ubeboet gård på Møsvråvej nær Almind, nord for Kolding, brød natten til søndag i brand.

Flammerne havde så godt fat, da Kolding Brandvæsen nåede frem, at gården ikke stod til at redde. Gården fik lov til at nedbrænde under kontrollerede forhold.

Møsvråvej var spærret i et par timer, da politiet mente, at det var farligt for andre at komme i nærheden af den brændende gård.

Branden brød ud ved 2.30-tiden. Brandårsagen er endnu ukendt og skal undersøges nærmere.

OPDATERING 10. marts

Lokalpolitiet i Kolding oplyser mandag til dagens.dk, at branden undersøges nærmere, da det ikke kan afvises, at den var påsat.

Dagens Gossip

Dagens TV