Ubehageligt: Paul fandt en tunge-spisende parasit i sit måltid

Paul Poli, en 62-årig britisk pensionist havde netop sat sig ned for at nyde en havaborre, han lige havde erhvervet sig hos supermarkedet Morrison’s.

Heldigvis nåede han ikke at sætte ttænderne i den, før han fik øje på et lille, ucharmerende dyr i hans ellers så appetitlige fiskemåltid.

Det skriver Metro.

Paul Poli afleverede klogt nok fisken tilbage til Morrisons-butikken, og kort efter blev det mærkelige lille dyr identificeret. Der var tale om en parasit med det ikke så mundrette latinske navn cymothoa exigua - i folkemunde bedre kendt som en tungespisende lus.

Som kælenavnet så elegant antyder, lever parasitten af fiskens tunge efter at være kravlet ind i den via dens gæller.

- Den var omkring tre centimeter lang og 8 millimeter bred, heldigvis præcis stor nok til, at jeg så den, før jeg puttede den ind i munden, siger Paul Poli, som nu erklærer, at han aldrig i sit liv vil kunne spise fisk igen.

Han har nu fået en undskyldning, en flaske vin og en rabatkupon på 20 britiske pund af det pågældende supermarked.

Se en youtube-video om den såkaldte tungespisende lus her:

Dagens Gossip