Uber-chauffører idømt bøder i Københavns Byret

Skrevet af admin

08/07/2016

Dagens topnyheder

Uber-chauffører er blevet idømt bøder på mellem 2000 og 6000 kroner. Det meddeler Københavns Byret.

Anklagen har været, at de har drevet ulovlig taxakørsel via Ubers app, der gør det muligt at samle passagerer op mod betaling.

Det er ulovligt, fordi chaufførerne ikke har den rette uddannelse, og fordi bilerne ikke er indregistreret til erhvervsmæssige transport, var påstanden.

Sagerne er blevet fulgt med stor interesse af medier, fagbevægelse og i særdeleshed af taxabranchen, som anklager Uber for at stjæle dens kunder.

Uber har 200.000 registrerede brugere i Danmark. Ifølge Uber er omkring 1000 chauffører aktive hver uge, men antallet af registrerede chauffører er 2000.

/ritzau/