Ubeskriveligt svineri: 12 vanrøgtede hunde fjernet - seks hunde aflivet

Et ubeskriveligt svineri på en ejendom på Fyn resulterede mandag aften i, at 18 hunde og adskillige katte er blevet fjernet. De dyr, der kunne reddes, er overført til Fyns Internat. Det skriver tv2fyn.dk.

Det var et frygteligt syn, der mødte Fyns Internat på en ukendt adresse på Fyn: Afkræftede hunde og katte, der i mange år havde gået rundt i deres egen afføring.

- Det var oplagt, at der her var tale om en situation, som allerede var gået helt galt. Hundene var som sådan ved godt huld, men de gik i deres egen afføring og tis og lugten på stedet var uudholdelig. Ingen af hundene var socialiserede. Dem som ikke opførte sig sky, de var apatiske. Det var et trist syn, siger leder af internatet på Fyn, Lene Frahm til tv2fyn.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Fire af hundene og flere katte blev aflivet med det samme, efter internatlederen havde undersøgt dem. Yderligere to hunde blev senere aflivet. De 12 tilbageværende hunde, som består af fem voksne og to hvalpekuld er hos Dyrenes Beskyttelses Internat på Fyn, ifølge tvfyn.dk.

Grunden til man blev opmærksom på de mange vanrøgte dyr, var, at husets mandlige ejer, ringede til internatet og fortalte, at det hele var løbet af sporet. Manden er nu indlagt på psykiatrisk afdeling.     

Dagens Gossip